onsdag den 27. juni 2012

Mmmm Blåbær :) lidt nyttig info.


Jeg ELSKER ELSKER ELSKER ELSKER blåbær. Og meget af min kærlighed til dem stammer fra en bog min bedstemor altid læste for mig som lille, "Puttes eventyr i Blåbærskoven". Desuden er blåbær jo nærmest blevet et modefænomen inden for de sidste par år og de små bær er blevet hypet og hyldet af diverse sundhedseksperter, men man skal ikke altid lade sig narre når man står overfor bakkerne i butikkerne. Blåbær sæsonen i Danmark varer fra midt juli til midt april, hvor man kan gå i skoven og selv plukke dem, men når de sælges allerede fra april i butikkerne må man ikke lade sig føre bag lyset. For det er ikke blåbær de sælger, men noget der hedder Morbær. Man kan skelne fordi blåbær har en lilla farve og saft og bider man i et morbær vil man opdage at de er helt lyse indeni, og desuden har de overhovedet ikke samme gode smag og egenskaber som blåbær. Vil man være sikker på at få rigtige blåbær, men ikke lige er i nærheden af en mose eller anden skov med surbundsjord så køb frosne blåbær. Det er nemlig RIGTIGE blåbær der er frosset ned, det kan man se hvis man skærer dem over. Og de frosne kan sagtens bruges til kager, saft, smoothies og alt det andet lækre man bruger blåbær til. 

mandag den 25. juni 2012

Tilbage efter eksamenspause

Foråret og sommeren bringer meget med sig, blandt andet eksamen og derfor har der været stille på bloggen, men nu er sommerferien startet og den bringer jo meget skønt med sig. Dog er de åbenlyse grunde ikke altid til at regne med, her tænker vi på vejret....
Men en anden ting der altid er værd at glæde sig over ved sommeren er alle de danske friske råvarer der følger med. Alting ser mere tiltalende ud, dufter bedre og smager bedre. 
Vi vil over sommeren lave en masse lækre, velsmagende sommerretter der er sprøde og knaser og kan give sommerstemning på selv den mest regnfulde sommerdag. 
Vi glæder os!


Kærlige sommerhilsner Maja og Anne Line



Hvem siger man ikke kan være selvforsynende i byen?

Jeg er vokset op med en mor der altid dyrkede alting selv, så om sommeren var haven altid et stort land af spiselige godter. Så da jeg fik muligheden for at få min egen køkkenhave var det med at komme igang. Projektet har dog været længe indervejs, da bedene var en jungle af skvalderkål som skulle udryddes. Dette er gjort og nu går jeg og glæder mig til, forhåbentlig snart, at kunne høste alle de hjemmedyrkede grønsager.


Har man ikke selv muligheden for at få en reel life køkkenhave, vil man bliver overrasket over hvor  meget man kan dyrke i et køkkenvindue, og ellers så skaf en bil og kør en tur på landet ud til alle gårdboderne der står ved vejen, hvor der bliver solgt ud af de skønneste frugter og grønsager til meget billige penge :)



Chokoladekage på den gode måde

En chokoladelage på den helt rigtige måde. Hvem har ikke prøvet at kæmpe
kæmpe sig igennem de tørre chokoladekager med en alt for kraftig smag af
natron. Det er der intet af med denne kage :)
1 dl raspolie (ikke helt fyldt)
2 æg
2 del rørsukker
3 spsk god kakaopulver
1/2 dl mælk
1 1/2 dl mel
1 tsk bagepulver
1 dl kogende vand


Pisk æg og sukker sammen.
Rør kakao, mælk, mel, bagepulver og olie i.
Tilsæt det kogende vand lidt af gangen og rør det forsigtigt  sammen. 
Kom dejen i en smurt form og bag den på nederste rille i ovnen ved 200 grader i 19 min. 










Hemmeligheden bag den gode chokoladekage er, at jo mere flydende dejen er, jo bedre bliver kagen. 
Jeg anbefaler at man rører den med håndkraft, så har man hele tiden bedre føling med dejen. 
Det gode ved at tilsætte det kogende vand til sidst lige inden den skal i ovnen er, at kagen koger samtidig med at den bliver bagt, og det giver den lækre saftige kage man gerne vil have det til at være. 
Og med en klat gå is til kan det ikke gå helt galt. 



Sommer råkost

En lækker, frisk og knasende sprød fornyelse af en klassisker.



















Gulerødder
Radiser
Agurk
En håndfuld frisk basilikum
Lidt oliven olie
Sesamfrø



Vask alle grønsagerne grundigt og skræl dem i tynde strimler.
Vask og hak basilikumen.
Bland det hele sammen i en skål og vend det i olien og lidt frisk kværnet peber
Drys med sesamfrø til sidst.

MUMS!






Porretærte







Dej: 
 2 dl mel
1- 1 1/2 dl smagsneutral olie
lidt vand


Fyld:
2 store porre
2 æg
2-3 spsk mælk
salt
peber 
frisk revet muskatnød


Bland mel og olie og smuldr det sammen. Saml det med vandet til dejen er jævn. Den må ikke være for klistret for så er den umulig at rulle ud. Sæt den i kæleskabet en halv time.


Skyl og rens porrerne grundigt og skær dem i skiver. Put dem i en gryde med vand til det lige dækker og lidt salt. Bring dem i kog og når det koger, sluk og hæld porrerne i en sigte og lad dem køle af. 
Pisk æg, mælk, salt, peber og muskatnød sammen i en skål. Det er lidt på gefühl hvor meget det skal krydders, da folk har forskellige forhold til muskatnød, det er lidt efter smag. 


Smør en tærte form enten med smør eller et tyndt lag smags neutral olie. Rul dejen ud så den er et par millimeter tyk over det hele og læg den i formen. Prik den i bunden med en gaffel og forbag ved 200 grader i 10 min. 
Tag bunden ud og fordel porrer og hæld æggemassen over og lad den bage færdig i 30 min.